Virksomhedsnyheder   |  Alle nyheder

Nyt navn. Samme virksomhed.

Nyt navn. Samme virksomhed.

maj 21, 2015

Virksomhederne Hach og Dr. Lange blev hver især grundlagt for over 65 år siden. De dygtige videnskabsmænd, som grundlagde virksomhederne, var dedikeret til samme hovedprincip: at gøre komplekse analyser nemmere, så personer uanset teknisk uddannelse kunne udføre præcise vandanalyser.

Da virksomhederne fusionerede for over 10 år siden, skabte de en global virksomhed, der målrettet arbejder for at forbedre vandanalyse for vores kunder. Vores engagement vil fortsat være det samme, når vi gradvist skifter til navnet Hach i starten af juni 2015. I praksis betyder det at vores logo ændres. Herudover er der ingen ændringer.

Vi er allerede kendt under Hach navnet uden for Europa, og vi vil med navneskiftet forenkle relationerne med den voksende del af vores kunder, som driver forretning andre steder i verden.

Som Hach fortsætter vi præcis, som vi gør i dag. Dine kontaktpersoner vil være de samme, og der bliver ikke foretaget ændringer på de kontorer og fabrikker, hvor vi designer og producerer vores kvalitetsprodukter. Vores telefonnumre, produktbestillingsprocesser og juridiske forhold vil også være de samme fremover.

Vigtigst af alt, så er vores engagement med hensyn til at bistå dig med ekspertbistand, salgs- og servicesupport samt levere pålidelige, brugervenlige produkter stadig den samme – præcis, som det har været lige fra den spæde start.

Har du spørgsmål til navneændringen, eller til øvrige forhold, så spørg blot din normale kontaktperson.

Se video der illustrerer vores navneændring.

Tidligere nyhedsartikler